Mette Rold Psykoterapi

Jeg er to gange blevet interviewet af KIP-TV om mit liv, min psykoterapeutiske praksis og livets store spørgsmål.

Se med her, hvis du er blevet nysgerrig på, hvad der rører sig hos mig som en helt almindelig kvinde i Region Sjælland, hvor jeg afklæder mig min velkendte fagprofessionelle identitet som vidensarbejder, og tillader mig at blive personlig med den almenmenneskelige sårbarhed, der følger med ved at træde frem som det blotte menneske og psykoterapeut.

 

FAKTA: KIP TV sender i Region Sjælland på Kanal Øst samt på YouTube og beskæftiger sig udelukkende med kvinder i regionen. De har startet en række udsendelser om iværksætter kvinder, kvinder på arbejdsmarkedet, kvindelige politikere, kvinder som studerende, og hjemmegående kvinder.

Legens tid

Lyt her til min podcast om Legens tid og rum, hvor jeg også kommer ind på hvordan legen forbinder sig til menneskets skyggeside og mentaliseringsevne.

Artikel om kunst og identitetsudvikling

Læs artikel: Hvem er jeg? – en undersøgelse af kunstens betydning for identitetsdannelsen hos udsatte unge

Forskningsartikel (Rold, et al., 2020) om hvordan kunsten og kulturen kan styrke udsatte unges personlige identitetsudvikling og livsduelighed, der peger fremad mod videre uddannelse og arbejdsliv.

Podcast om skabende processer

Når vi skaber, forbinder vi vores indre med vores ydre og skaber identitet, nærvær og tilknytning til os selv og vores omverden. Derfor er de skabende processer vigtige, hvis vi ikke skal miste en side af os selv.

At skabe hænger sammen med at være menneske. Derfor er de skabende processer helt centrale, når børn og unge arbejder med kunst og kultur. Det skaber en forbindelse mellem krop og psyke.

I dette afsnit af PædTalks ‘Skabende processer’, fortæller jeg om arbejdet med de skabende processer og om at have en eksistentiel tilgang til pædagogik, dannelse og arbejdet med mennesker.